Vi har pt. ingen lokale repræsentanter i Regionsrådet.
Du kan læse mere om Socialdemokratiet Region Hovedstaden her: socregh.dk
Vi har pt. ingen lokale repræsentanter i Regionsrådet.
Du kan læse mere om Socialdemokratiet Region Hovedstaden her: socregh.dk
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj – Region Hovedstaden
Rigtige socialdemokrater har åbenbart en tendens til at blive født 1. maj. Det gælder for Moren Bødskov, men også for regionsrådsformand Lars Gaardhøj, der blev født 1. maj 1974 og har beklædt den vigtige politiske post som Region Hovedstadens førstemand siden 2021, hvor han efterfulgte Sofie Hæstorp Andersen, der kandiderede og blev valgt til posten som overborgmester i København.
Lars Gaardhøj bor nu i Nordre Frihavnsgadekvarteret, på Østerbro i København med sin Stine og parrets tre børn, men er jyde og student fra Tørring Gymnasium. Lars studerede samfundshistorie i Odense og havde i mange år ansættelse i bl.a. Fagligt Internationalt Center og siden – frem til valget til formandsposten i regionsrådet i 2021 – ansættelse som forbundskonsulent i AOF Danmark.
Da Lars blev regionsrådsformand, havde han allerede en solid baggrund som medlem af regionsrådet, hvor han blev indvalgt i 2009 og genvalgt i 2013 og 2017. Lars varetog gennem årene formandsposter i flere af de betydende udvalg i Region Hovedstaden, ligesom han har varetaget poster i Danske Regioner, der er foreningen for de fem regioner, der løser en række fælles opgaver for regionerne. I foreningen er Lars Gaardhøj således formand for foreningens Psykiatri og socialudvalg og medlem af foreningens bestyrelse.
Det politiske engagement har bragt Lars rundt til mange sider af det politiske liv, hvor han har været såvel kredsformand for Socialdemokratiet på Nørrebro og folketingskandidat i Københavns Storkreds.