KV25

18. september 2025:
KRONIK AF KANDIDAT FOR SOCIALDEMOKRATIET, MARIE TOPP

Der er mange snakke om skærme – alle steder. Skærme er mange ting, og skærme er kommet for at blive. Vi er alle blevet kastet for løverne samtidig og uden at kende konsekvenserne. Nogle havde en skepsis helt fra starten. Mange er alligevel blevet fanget i fælden og kigger mere på mobiltelefonen end ægtefællen.

Heldigvis har rigtig mange fået øjnene op for, at vi som samfund må træde i karakter. Vi skal skabe gode betingelser for vores børns udvikling og forpligtende fællesskaber i en tid hvor digitale stimuli frister fra alle sider.

Det handler ikke om ’for og i mod’ skærm

Jeg anerkender, at nogle børn og unge oplever positive og vigtige online fællesskaber. Det skal vi ikke tage fra dem. Men mange børn og unge færdes i et ubeskyttet digitalt liv og bruger samlet set flere år af deres børne- og ungdomsliv bag en skærm.

Nogle forældre giver deres børn en mobiltelefon og adgang til sociale medier og gaming tidligere end de egentligt havde planlagt. Der sker en form for indirekte gruppepres – en bekymring for at ens barn ikke er en del af fællesskabet, hvis de ikke er med. Men et stigende antal børn oplever digitale krænkelser og eller ubehageligt indhold, så måske vi i stedet skal stå sammen og stå i mod – og så lade børn og unge blive rustet i den digitale verden i et alderssvarende tempo og med aldersvarende indhold.

De digitale stimuli stjæler tid og opmærksomhed

Leg og bevægelse er grundlæggende udviklingsbehov for både små og store. Og det er i relationen og samværet, at børn (og voksne) lærer at afstemme adfærd, regulere følelser og håndtere uenigheder. Det er vigtige kompetencer for at indgå i fællesskaber i skolen og fritiden.

Mange timers skærm stjæler tid fra afgørende stimuli og aktiviteter som søvn, fysisk aktivitet, øjenkontakt og nærvær. Algoritmer og fastholdelsesmekanismer stjæler vores opmærksomhed og tid. Hurtige og intense digitale stimuli tegner til at udfordre vores evne til at koncentrere os og fokusere.

Som både fagperson og forældre er jeg ikke i tvivl. Alt for mange børn og unge (og voksne) bruger alt for mange timer i deres liv på digitale platforme. Skærmtid og skærmindhold tegner til at blive en væsentlig faktor i den sociale ulighed, og vi skal derfor turde kigge kritisk på de rammer vi giver.

Lokalt ansvar i fællesskabernes by

Børne- og Undervisningsministeriet har tydelige anbefalinger om, hvordan skole og fritidstilbud bør begrænse mængden af skærm. Og Trivselskommissionen anbefaler at udskyde debut for smartphone til 13 år og at telefonerne skal helt ud af grundskolen.

Det er fantastisk at bo i en kommune, der vil være med fremme på en vigtig dagsorden; Alle lærere i Herlev Kommune har ved skoleårets start fået fælles input til nuancerne i skærmdebatten og Skolerådet har igangsat et arbejde med at lave fælles retningslinjer for mobiltelefoner og skærme i skole- og fritid på tværs af byen.

En fælles linje for Herlev kan hæve ambitionerne, men også række ud over skolen, ind i fritidslivet og hjælpe forældre til at navigere i junglen af nye og svære dilemmaer, komplicerede indstillinger og ikke mindst konsekvenser af at lade sig rive med! Vi skylder byens børn og unge at være ambitiøse på deres og vores vegne.

Mens Christiansborg og Europa-Parlamentet arbejder på en bedre regulering af tech-giganterne, må vi lokalt i vores by tage nogle vigtige skridt for at sikre vores børn og unge en opvækst præget af leg, natur, bevægelse og fysiske fællesskaber. Det vil jeg kæmpe ihærdigt for, hvis jeg bliver valgt ind i Kommunalbestyrelsen til november.

Det er vores ansvar – som voksne, forældre og som by.

Kig op!