1. juli 2024. Indlæg af Michele Møller Amundsen. Kommunalbestyrelsesmedlem.
Sommerferien står for døren og det er for mange tid til ferie og afslapning med familie og venner.Sommerferie kan dog også være tid til vedligeholdelsesopgave på kommunale ejendomme og anlæg der ikke bruges ofte eller måske slet ikke i sommerferieperioden.
Netop derfor vil Herlev Hallen imens vi andre holder sommerferie blive opdateret med et nyt gulv som har været efterspurgt længe.
Foreningerne har nemlig igennem facilitetsprocessen været med til at prioritere det højt på ønskelisten og da vi politikere var til budgetforhandlinger i 2023 omkring budget 2024, øremærkede vi kr. 1.850.000,- til idrætten på forskellige konkrete ønsker der var vægtet højt af idrætten selv på flere møder. En proces jeg stadig er glad og stolt af vi har fået indført her i Herlev.
Sommerferien byder ikke kun på et nyt gulv i Herlev Hallen, samtidig får vi en ændring af basketballkurvene, så man ikke længere skal spille ligakampene på dispensation – det bliver ikke bare de gamle der bliver flyttet, men det er muligt at indkøbe helt nye kurve indenfor rammen. Samtidig vil der ske opsætning af mobile tværnet i Herlev Hallen og Annekshallen til bedre afvikling af flere aktiviteter samtidig.
Som kronen på værket vil der også blive foretaget noget malerarbejde i hallen, så vi efter sommerferien kan møde ind til en opgradering af hallen, der huser mange aktivitet både i hverdage og weekender i sæsonen.
Jeg glæder mig til at både udøvere, frivillige, trænere, ledere mfl. møder ind til en opgradering efter sommerferien, og glæder mig til selv at tage forbi og se hallen.
/Michele Møller Amundsen
Kommunalbestyrelsesmedlem